Du kan starte installationssystemet op fra en Debian GNU/Linux-cd-rom, disketter, en harddiskpartition eller fra en anden maskine via lokalnettet. Visse systemer begrænser dog disse muligheder.
Opstartsparametre er Linuxkernens parametre, som generelt bruges til at sikre korrekt håndtering af systemets enheder. I de fleste tilfælde kan kernen selv finde oplysningerne om dine enheder. I visse tilfælde er du dog nødt til at hjælpe kernen lidt på vej.
Hvis du starter op fra redningsdisketten eller cd-rom vil du blive præsenteret
for en opstarts-prompt, boot:. Detaljerne om, hvordan du bruger
opstartsparametre med redningsdisketten kan læses i Opstart fra disketter,
Section 5.3. Hvis du starter op fra et eksisterende styresystem, skal du
angive opstartsparametrene på andre måder. Hvis du for eksempel installerer
fra DOS, kan du redigere filen install.bat med et
tekstredigeringsprogram. Alle oplysninger om opstartsparametre findes i
Linux
BootPrompt HOWTO. Dette afsnit skitserer blot de vigtigste
parametre.
Prøv standardparametrene, hvis det er første gang, du starter systemet op (med andre ord: prøv ikke at angive parametre) og se, om det virker korrekt. Det vil det sikkert. Hvis ikke, kan du genstarte senere og finde de parametre, der kan oplyse kernen om dit udstyr.
Når kernen starter op, vil den på et tidligt tidspunkt vise beskeden Memory: tilgængeligk/totalk available. total bør være identisk med den totale ram-mængde i kilobyte. Hvis det ikke svarer til den mængde ram, du har installeret, er du nødt til at bruge parameteret mem=ram, hvor ram angiver hukommelsesmængden, efterfulgt af "k" for kilobyte eller "m" for megabyte. For eksempel betyder både mem=65536k og mem=64m det samme, nemlig 64MB ram.
Visse systemer har disketter med "omvendte DCL'er". Hvis du får fejl under læsning fra disketten, selvom du er sikker på, at disketten er fejlfri, kan du prøve at bruge parameteren floppy=thinkpad.
På visse systemer, bl.a. IBM PS/1 og ValuePoint (som har ST-506 disk-drivere) er det muligt, at IDE-drevet ikke bliver registreret ordentligt. Prøv først uden parametre og se, om IDE-drevet bliver registreret korrekt. Hvis ikke, skal du selv finde drevets geometri (cylindre, hoveder og sektorer — engelsk: cylinders, heads, og sectors) og benytte parameteret hd=cylindre,hoveder,sektorer.
Hvis din skærm kun kan vise sort/hvid, skal du bruge opstartsparameteret mono. Ellers vil installationen bruge farver.
Hvis du starter op med en seriel konsol, vil kernen normalt selv opdage det. . Hvis også du har et grafikkort (framebuffer) og et tastatur sluttet til den computer, du vil starte op via den serielle konsol, kan du give kernen parameteret console=enhed, hvor enhed er din serielle enhed, som normalt hedder noget i retningen af "ttyS0".
Endnu en gang findes alle detaljerne i Linux BootPrompt
HOWTO, herunder gode råd om obskure maskindele. Visse typiske
fælder nævnes nedenfor i Problemløsning under
installationsprocessen, Section 5.6.
Installationssystemet genkender nogle få opstartsparametre, som kan være nyttige. Effekten af parametrene quiet og verbose er forklaret i Effekten af Verbose og Quiet, Section 11.5.
For de fleste er det lettest at bruge et Debian cd-sæt. Hvis du har
et cd-sæt, og din maskine understøtter opstart direkte fra en cd, er det nemt!
Du skal blot sætte systemet op til at starte op fra en cd, som beskrevet i Valg af opstartsenhed, Section
3.6.3, indsætte din cd, genstarte og springe til næste kapitel.
Det kan være nødvendigt at opsætte din maskine som beskrevet i Valg af opstartsenhed, Section 3.6.3. Put derefter cd'en i drevet og genstart. Systemet bør starte op, og du skulle blive præsenteret for boot:-prompten. Her kan du enten angive dine opstartsparametre eller blot trykke Enter.
Bemærk, at de officielle Debian-cd-sæt til Intel x86 vil starte forskellige "varianter" op afhængig af, hvilken cd-rom, du starter op fra. Se beskrivelsen af de forskellige varianter i Valg af korrekt kerneaftryk ("kernel image"), Section 4.2.2. Her kan du se, hvordan de forskellige varianter er fordelt på de forskellige cd'er:
Så hvis du vil starte op fra en af ovenstående varianter, skal du lægge cd'en i
drevet og starte op. Hvis dit system ikke kan starte op direkte fra cd'en,
eller du ikke kan få det til at virke, skal du ikke fortvivle. Du kan bare
køre E:\install\boot.bat i DOS (erstat E: med det
drev-bogstav, DOS har givet dit cd-rom-drev) for at starte
installationsprocessen.
Udfør filen boot.bat, som ligger i kataloget\boot på
din cd. Spring derefter videre til Opstart af
dit nye Debiansystem, Kapitel 8.
Hvis du vil installere fra en FAT-partition (DOS-partition), kan du vælge at starte installationsprogrammet op fra harddisken. Se Opstart fra en DOS-partition, Section 5.4.1 for flere oplysninger om denne metode.
Bemærk, at visse cd-drev kræver specielle drivere, og derfor kan være utilgængelige under de første installationstrin. Hvis den almindelige måde at starte op fra en cd ikke virker på din maskine, kan du genlæse dette kapitel og læse om alternative kerner og installationsmetoder, der kan fungere for dig.
Selvom du ikke kan starte op fra cd-rom, kan du sikkert installere Debians systemkomponenter og de pakker, du vil have, fra cd'er. Start ganske enkelt op fra et andet medie, såsom disketter. Når du når til at installere styresystemet, basissystemet og yderligere pakker, kan du henvise til cd-rom-drevet.
Se Problemløsning under installationsprocessen, Section 5.6, hvis du får problemer med at starte op.
Opstart fra disketter understøttes på Intel x86.
Du har allerede hentet de disketteaftryk, du skulle bruge, og oprettet disketterne fra disse i Overføring af disketteaftryk til disketter, Section 4.3. Om nødvendigt kan du også tilpasse redningsdisketten. Se Udskiftning af kernen på redningsdisketten, Section 10.3.
Det er let at starte op fra redningsdisketten: læg den i det første diskettedrev og luk systemet ned på almindelig vis, og tænd det igen.
Bemærk, at Ctrl-Alt-Delete på nogle maskiner ikke nulstiller maskinen ordentligt, så det anbefales helt at slukke maskinen. Hvis du installerer fra et eksisterende styresystem (f.eks. fra en DOS-maskine), har du intet valg. I andre tilfælde gør du klogest i at genstarte helt ved en ny opstart.
Der vil blive læst fra disketten, og du burde nu se en introduktionsskærm for redningsdisketten, og nederst en boot:-prompt.
Hvis du bruger andre metoder til opstart af systemet, så følg instruktionerne og vent på boot:-prompten. Hvis du starter op fra mindre disketter end 1.44MB (på din arkitektur gælder det faktisk hver gang, du skal starte op fra diskette), skal du bruge ramdisk-opstartsmetoden og få brug for rod-disketten.
Du kan gøre to ting fra boot:-prompten. Du kan trykke på funktionstasterne F1 til F10 for at se nogle sider med nyttige oplysninger eller starte systemet op.
Oplysningerne om nyttige opstartsparametre fås ved at trykke F4 og F5. Hvis du tilføjer parametre i boot:-prompten, skal du huske at skrive opstartsmetoden (som standard linux) og et mellemrum før det første parameter (f.eks. linux floppy=thinkpad). Hvis du blot trykker tasten Enter, er det det samme som at skrive linux uden specielle parametre.
Disken kaldes redningsdiskette, fordi du også kan bruge den til at starte dit system op og lave reparationer, hvis der skulle opstå et problem, der gør, at du ikke kan starte op fra harddisken. Derfor bør du gemme disketten, efter du har installeret systemet. Tryk F3 for flere oplysninger om, hvordan du bruger redningsdisketten.
Når du trykker Enter, bør du se teksten Loading... (Indlæser...), efterfulgt af Uncompressing Linux... (Dekomprimerer Linux...), og derefter omkring en skærmfuld oplysninger om udstyret i dit system. Flere oplysninger om denne fase i opstartsprocessen findes nedenfor i Kernens opstartsmeddelelser, Section 5.6.3.
Hvis du vælger en ikke-standard opstartsmetode, f.eks. "ramdisk" eller "floppy", vil du blive bedt om at indsætte roddisketten. Indsæt den i det første diskettedrev og tryk Enter (hvis du vælger floppy1, skal roddisketten indsættes i det andet diskettedrev).
Efter opstart af redningsdisketten vil der blive spurgt efter roddisketten.
Indsæt roddisketten, tryk Enter, og indholdet blive indlæst i
hukommelsen. Installationsprogrammet dbootstrap bliver automatisk
startet.
Det er ofte en praktisk metode at starte op fra et eksisterende styresystem. På visse systemer er det endda den eneste mulige metode.
For at starte installationsprogrammet op fra en disk, skal du allerede have hentet og placeret det nødvendige filer i Klargøring af filer til opstart fra harddisk, Section 4.4.
Start op i DOS (ikke Windows) uden at indlæse nogen drivere. For at gøre
dette, skal du trykke F8 på det rigtige tidspunkt (og eventuelt vælge
"Sikker opstart - kun kommandoprompt"). Gå ind i det katalog, hvor
den variant, du har valg, ligger. F.eks. cd c:\current\compact.
Kør derefter install.bat. Kernen vil indlæse og køre
installationssystemet.
Det kræver, at du har en netværksforbindelse, der understøttes af opstartsdisketterne og enten en statisk netværksadresse eller en DHCP-server, en RARP- eller en BOOTP-server, samt en TFTP-server, hvis du vil starte op via netværket. Installationsmetoden, der understøtter opstart via TFTP beskrives i Klargøring af filer til TFTP-netværksopstart, Section 4.5.
Det største problem for folk, der installerer Debian for første gang, lader til at være disketters stabilitet.
Redningsdisketten er den diskette, der giver de største problemer, da den læses direkte af maskinen inden Linux starter op. Ofte læser maskinen ikke så stabilt som Linux' diskettedriver, og kan simpelthen stoppe uden at melde om nogen fejl, hvis den læser fejlagtige data. Der kan også være fejl på driverdisketterne, som i de fleste tilfælde vil resultere i en strøm af meldinger om I/O-fejl på disken.
Hvis installationen fryser ved en bestemt diskette, bør du som det første prøve at hente disketteaftrykket igen og skrive det til en anden diskette. Det er ikke nødvendigvis nok at formatere den gamle diskette igen, selvom den tilsyneladende bliver formateret og skrevet uden fejl. Nogen gange hjælper det at prøve at oprette disketten på en anden maskine.
En enkelt bruger har været ude for at skulle skrive aftrykket til disketten tre gange, før den virkede.
Andre brugere har fortalt, at det nogen gange lykkes at starte op ved at prøve et par gange med den samme diskette i drevet. Alt dette skyldes fejlbehæftet udstyr eller fejl firmware diskette-driverne.
Hvis du har problemer med, at kernen fryser under opstartsprocessen, ikke finder maskindele du rent faktisk har eller drev ikke registreres korrekt, der det første, du skal tjekke opstartsparametrene, som beskrevet i Opstartsparametre, Section 5.1.
Ofte kan problemerne løses ved at fjerne udvidelseskort o.lign., og prøve at starte op igen. Især interne modemmer, lydkort og Plug-n-Play-enheder kan være problematiske.
Dog er der visse begrænsninger på dit sæt af opstartsdisketter med hensyn til understøttet udstyr. Visse Linux-understøttede platforme er muligvis ikke direkte understøttet af dine opstartsdisketter. I så fald kan du være nødt til at lave en hjemmelavet redningsdiskette (se Udskiftning af kernen på redningsdisketten, Section 10.3), eller undersøg, om du kan lave en netværksinstallation i stedet.
Hvis du har en masse hukommelse på din maskine (mere end 512Mb), og installationsprogrammet hænger, når kernen starter op, er du muligvis nødt til at angive et opstartsparameter, der begrænser den mængde hukommelse, kernen ser. F.eks. mem=512m.
Hvis du har en meget gammel maskine, og kernen fryser efter at have skrevet Checking 'hlt' instruction..., bør du prøve opstartsparameteret no-hlt, som springer denne test over.
Under opstartssekvensen kan det være, at du ser mange beskeder af formen can't find et-eller-andet eller et-eller-andet not present, can't initialize et-eller-andet eller endda this driver release depends on et-eller-andet. De fleste af disse beskeder er harmløse. Du får dem at se, fordi installationssystemet er bygget til at køre på computere med mange forskellige enheder. Det er klart, at der ikke er én eneste computer, der vil have alle de mulige enheder installeret, så styresystemet brokker sig, når det leder efter enheder, du ikke ejer. Måske vil du også opleve, at systemet holder en kort pause. Dette sker, når det venter på, at en enhed skal svare og denne enhed ikke er til stede på dit system. Hvis du synes, at pausen er uacceptabelt lang, kan du senere bygge din egen kerne (se Oversættelse af en ny kerne, Section 9.5).
dbootstrap fejlrapport
Hvis du når igennem den indledende opstartsfase, men ikke kan færdiggøre
installationen, kan dbootstrap's menuvalg ``Rapportér et problem''
være nyttig. Det lægger dbg_log.tgz på en diskette, harddisk
eller nfs-monteret filsystem. dbg_log.tgz beskriver systemets
tilstand (/var/log/messages, /proc/cpuinfo o.s.v.).
dbg_log.tgz kan give ledetråde mht., hvad der gik galt, så fejlen
kan rettes. Hvis du sender en fejlrapport, kan du vedhæfte denne fil.
Hvis du stadig har problemer, må du meget gerne indsende en fejlrapport. Send
et brev på engelsk til submit@bugs.debian.org. Du
skal starte brevet med følgende linjer:
Package: boot-floppies
Version: version
Husk at udfylde version med den version, af boot-floppies, du brugte. Hvis du ikke kender versionen, kan du bruge den dato, du hentede disketteaftrykkene samt navnet på den distribution, du fik dem fra (f.eks., "stable", "frozen", "woody").
Du bør også medtage følgende oplysninger i din fejlrapport:
flavor: den aftryks-variant, du bruger
architecture: i386
model: maskinens modelnavn
memory: mængden af ram
scsi: SCSI-controller, hvis du har en sådan
cd-rom: cd-rom-model og grænseflade, f.eks. ATAPI
network card: netkort, hvis du har et sådant
pcmcia: detaljer om alle tilsluttede PCMCIA-enheder
Afhængig af fejlens art, kan det også være nyttigt at rapportere, om du installerer til IDE- eller SCSI-harddiske, andre udvidelseskort såsom lydkort, disk-kapaciteter og dit grafikkorts model.
Beskriv i fejlrapporten, hvad problemet er. Medtag de sidste synlige kerne-beskeder, hvis kernen frøs. Beskriv hvilket trin, der fik systemet til at give problemer.
dbootstrap
dbootstrap er navnet på det program, der køres, efter du har
startet installationssystemet op. Det er ansvarligt for den indledende
systemopsætning og installationen af "basissystemet".
dbootstraps hovedopgave — og hovedformålet med din
indledende systemopsætning — er at sætte de essentielle dele i dit system
op. For eksempel kan du have brug for visse "kernemoduler", drivere,
der lænkes ind i kernen. Disse moduler omfatter drivere til lagerenheder,
netværk, understøttelse af specielle sprog og andre enheder, der ikke er
indbygget i den kerne, du benytter.
Disk-partitionering, -formatering og netværksopsætning udføres også af
dbootstrap. Denne grundlæggende opsætning foretages først, da den
ofte er nødvendig for at systemet kan fungere ordentligt.
dbootstrap er et simpelt, tekstbaseret program, der er designet
for maksimal kompatibilitet i alle situationer (såsom installation over en
seriel linje). Det er meget nemt at bruge. Det vil lede dig gennem hver trin
i installationsprocessen et efter et. Du kan også springe tilbage og gentage
tidligere trin, hvis du opdager, at du har lavet en fejl.
Navigeringen i dbootstrap gøres med piletaster, Enter og
Tab.
Hvis du er en erfaren Unix- eller Linux-bruger, kan du trykke venstre
Alt-F2 for at få den anden virtuelle konsol. Det er den
Alt-tast, der sidder til venstre for mellemrumstasten og F2-tasten
samtidig. Dette er et separat vindue, der kører en Bourne skal-klon kaldet
ash. På nuværende tidspunkt er du startet op fra en ramdisk, og
der er en begrænset samling Unix-værktøjer til din rådighed. Du kan se, hvilke
programmer, der er tilgængelige, med kommandoen ls /bin /sbin /usr/bin
/usr/sbin. Brug menuerne til at udføre alle de opgaver, de er i stand
til — skallen og kommandoerne er der kun for det tilfælde, at noget går
galt. Specielt skal du altid bruge menuerne til at aktivere din
swap-partition, da menu-programmet ikke kan opdage, hvis du har gjort dette fra
skallen. Tryk venstre Alt-F1 for at returnere til menuerne. Linux
kan håndtere helt op til 64 virtuelle konsoller, selvom redningsdisketten kun
benytter få af disse.
Fejlbeskeder sendes til den tredie virtuelle konsol (kaldet tty3).
Den kan du nå ved at trykke venstre Alt-F3 (hold Alt-tasten
nede mens du trykker på funktionstasten F3). Vend tilbage til
dbootstrap med venstre Alt-F1.
Disse beskeder lægges også i filen /var/log/messages. Efter
installationen kopieres denne log-fil til /var/log/installer.log
på dit nye system.
Under installationen af basissystemet vises detaljerne om udpakning og
opsætning af pakkerne i tty4. Du kan hoppe til denne terminal ved
at trykke venstre Alt-F4. Hop tilbage til dbootstrap med
venstre Alt-F1.
Debootstraps beskeder under udpakning of opsætning af pakkerne gemmes også i
filen /target/tmp/debootstrap.log, når man installerer via en
seriel konsol.
Den første skærm, dbootstrap vil vise dig, er
``Udgivelsesbemærkninger''. Denne skærm viser oplysninger om versionen for det
boot-floppies-program, du kører, samt en kort præsentation af
debianudviklerne.
Måske ser du et dialogvindue, der siger ``Installationsprogrammet undersøger
systemets nuværende tilstand samt hvilket installationstrin, der skal
udføres.''. På visse systemer vil du ikke nå at se det. Dette vindue vises
mellem trinnene i hovedmenuen. Installationsprogrammet dbootstrap
vil tjekke systemets tilstand mellem hvert trin. Dette tjek gør det muligt for
dig at genstarte installationen uden at miste det arbejde, du allerede har
gjort, hvis nu systemet skulle fryse midt under installationsprocessen. Hvis
du bliver nødt til at genstarte installationen, skal du sætte dit tastatur op,
genaktivere din swappartition og genmontere de diske, der allerede er
formaterede. Ud over dette, vil alt, hvad du har lavet i
installationssystemet, være gemt.
Under hele installationsprocessen vil du se hovedmenuen, ``Debian GNU/Linux
hovedinstallationsmenu''. Valgene i toppen af menuen ændres efterhånden som du
når videre i installationen. Phil Hughes skrev i Linux Journal, at man burde
kunne lære en kylling at installere Debian! Han hentydede til, at
installationsprocessen mest bestod i at pirke til
Enter-tasten. Installationsmenuens øverste valg er den næste
handling, du bør udføre, ud fra hvad systemet ved, du allerede har gjort. Det
bør være ``Næste'', og peger til næste trin i installationen.
Placér markøren over punktet ``Næste'' og tryk Enter for at gå til
tastaturopsætnings-menuen. Vælg et tastatur, der passer til dit sprogs
tastaturudlægning, eller vælg det nærmeste, hvis det ikke er repræsenteret. Så
snart installationen er færdig, kan du vælge en tastaturudlægning fra et større
udvalg (kør kbdconfig som root, når du har afsluttet
installationen).
Flyt markøren til dit valg af tastaturudlægning og tryk Enter. Brug piletasterne til at flytte markøren — de er placeret samme sted i alle tastaturudlægninger, og er dermed uafhængige af tastaturopsætningen. Et såkaldt 'udvidet' tastatur har tasterne F1 til F10 i øverste række.
Hvis du installerer en diskløs arbejdsstation, bliver de næste par trin springet over, da der ikke er nogen lokale diske at partitionere. I dette tilfælde vil dit næste trin være ``Sæt netværk op'', Section 7.7. Efter dette, vil du blive bedt om at montere din NFS-rodpartition i ``Montér en tidligere formateret partition'', Section 6.9.
Fortalte vi dig, at du skulle tage en sikkerhedskopi af dine diske? Nu er det sidste chance for at sikre dit eksisterende system. Hvis du ikke har taget sikkerhedskopi af alle dine diske, bør du fjerne disketten fra drevet, genstarte systemet og tage sikkerhedskopier.
Installationsvejledning for Debian GNU/Linux 3.0 på Intel x86
version 3.0.22, 14 March, 2002