Hvis Unix er nyt for dig, burde du nok købe nogle bøger om emnet og læse dem.
Unix
OSS har masser af henvisninger til bøger og nyhedsgrupper, der kan
hjælpe dig. Du kan også tjekke den Brugervenlige Unix
OSS.
Læs iøvrigt den danske Debianguide.
Den danske Linuxbrugergruppe, Skåne
Sjælland Linux User Group, SSLUG, har skrevet en omfattende samling
bøger om Linux. Du kan hente dem fra SSLUG's linuxbog-side i et utal
af formater — eller købe en trykt udgave.
Linux er en Unix-implementering. Linux Dokumentationsproject (LDP)
har samlet en masse guider (HOWTOs) og netbøger om Linux. De fleste af disse
dokumenter kan installeres lokalt. Du skal blot installere pakken
doc-linux-html (HTML-versioner) eller doc-linux-text
(ASCII-versioner). Herefter ligger materialet i /usr/doc/HOWTO.
Internationale udgaver af visse LDP HOWTO'er findes også som Debian-pakker.
Debianspecifikke oplysninger beskrives herunder.
Debian afviger noget fra andre distributioner. Selvom du kender Linux fra andre distributioner, er der visse ting, du bør vide om Debian for at kunne beholde dit system i god stand. Dette kapitel giver dig et overblik. Det er ikke ment som en vejledning i, hvordan man bruger Debian, blot en hurtig fornemmelse af systemet for den meget travle.
Det vigtigste at kende til er Debians pakkesystem. En stor del af dit system bør betrages som værende under pakkesystemets kontrol. Det omfatter:
/usr (undtagen /usr/local)
/var (/var/local har du selv kontrol over)
/bin
/sbin
/lib
Hvis du for eksempel erstatter /usr/bin/perl, vil det i første
omgang fungere udmærket, men når du senere opgraderer din
perl-pakke, vil den fil, du placerede der blive erstattet.
Indviede kan komme uden om dette problem ved at sætte pakker i bero
("hold") med dselect.
En af de bedste installationsmetoder er apt. Du kan bruge den fra dselect eller benytte kommandolinje-versionen direkte (man apt-get). Bemærk, at apt også tillader, at du blander non-us (ikke-amerikanske), main (hoveddistributionen), contrib (bidrag) og non-free (ikke-frie) programmer, Dermed kan du have eksport-begrænsede pakker sammen med standard-udgaver.
Alternative udgaver af programmer håndteres af update-alternatives. Hvis du vedligeholder flere versioner af dine programmer, bør du læse manualsiden for update-alternatives.
Alle opgaver, der hører under systemadministratoren bør ligge i
/etc, da de skal betragtes som opsætningsfiler. Hvis du har en
root-cron-opgave, der skal udføres dagligt, ugentligt eller dagligt, bør du
lægge dem i /etc/cron.{daily,weekly,monthly}. Opgaver heri
aktiveres fra /etc/crontab, og vil blive udført i alfabetisk
rækkefølge et efter et.
Har du på den anden side en cron-opgave, der skal (a) udføres af en bestemt
bruger eller skal (b) udføres på bestemte tidspunkter eller med specielle
tidsintervaller, kan du enten bruge /etc/crontab eller (bedre)
/etc/cron.d/whatever. Disse filer har også et ekstra felt, det
gør det muligt at angive, hvilken bruger opgaven skal udføres under.
I alle tilfælde kan du blot redigere filerne. Cron vil bemærke dem automatisk.
Du skal ikke give nogen kommando. Flere oplysninger kan findes i cron(8),
crontab(5) og /usr/doc/cron/README.Debian.
Efter installationen af basissystemet og skrivning i Master Boot Record, vil du kunne starte Linux op — men sandsynligvis ikke andet. Det afhænger af, hvilke valg du har gjort under installationen. Dette kapitel vil beskrive, hvordan du kan genaktivere dit gamle system, så du også kan starte f.eks. DOS eller Windows op igen.
LILO er en opstartshåndtering, som også kan opstarte andre
styresystemer end Linux, så længe de overholder PC-konventionerne.
Opstartshåndteringen kontrolleres via filen /etc/lilo.conf. Husk
at køre lilo hver gang, du har rettet i denne fil, da ændringerne
først træder i kraft, når du har kørt programmet.
De vigtige dele af filen lilo.conf er de linjer, der indeholder
nøgleordene image og other samt de efterfølgende
linjer. De bruges til at beskrive et system, der kan startes op af
LILO. De omfatter en kerne (image), en rodpartition,
yderligere kerneparametre o.s.v., såvel som en opsætning, der starter et andet,
ikke-Linux (other) styresystem op. Nøgleordene kan bruges flere
gange. Rækkefølgen af systemerne i opsætningsfilen er betydende, da den
bestemmer, hvilket system der opstartes automatisk efter — for eksempel
— et tidsudløb (delay) forudsat LILO ikke
stoppes ved at trykke på skiftetasten.
Efter en nyinstallation af Debian, er kun det aktuelle system sat op til at
kunne startes op med LILO. Hvis du ønsker at kunne starte en
anden Linuxkerne op, skal du redigere filen /etc/lilo.conf ved at
tilføje følgende linjer:
image=/boot/vmlinuz.new
label=new
append="mcd=0x320,11"
read-only
Kun de første to linjer er nødvendige for en grundlæggende opsætning. Læs
LILO-dokumentationen, hvis du vil vide mere om de to andre
muligheder, Den ligger i /usr/share/doc/lilo/. Filen, som bør
læses er Manual.txt. Du kan også vælge at læse LILOs
manualsider lilo.conf(5) for at få et overblik over nøgleordene
vedr. opsætningen og lilo(8), der beskriver installationen af den
nye opsætning i opstarts-sektoren.
Bemærk, at Debian GNU/Linux har andre tilgængelige opstartsindlæsere, såsom
GRUB (i pakken grub), CHOS (i chos), Extended-IPL (i
extipl), loadlin (i loadlin) m.fl.
Hvis du skal bruge oplysninger om et bestemt program, bør du starte med at prøve at køre man program eller info program.
Der er også masser af nyttig dokumentation i /usr/doc. Specielt
indeholder /usr/doc/HOWTO og /usr/doc/FAQ en masse
interessante oplysninger. Se, hvordan du rapporterer fejl i
/usr/doc/debian/bug*. Debianspecifikke emner for et bestemt
program kan du finde under /usr/doc/(pakkenavn)/README.Debian.
Debians hjemmeside indeholder
store mængder dokumentation om Debian. Se specielt Debian OSS og Debians postliste-arkiver.
Debiansamfundet giver indbyrdes hjælp og støtte. Se hvordan du abonnerer på
Debianpostlister på Postliste-abonnement-siden.
Hvorfor skulle nogen ønske at oversætte en ny kerne? Det er ofte ikke nødvendigt, da standardkernen, der følger med Debian kan håndtere de fleste opsætninger. Dog kan det være nyttigt at oversætte en ny kerne for at:
Vær ikke bange for at prøve at oversætte kernen. Det er sjovt og frugtbart.
For at oversætte en kerne på Debians måde, skal du bruge disse pakker:
kernel-package, kernel-source-2.2.20 (den nyeste
version i skrivende stund), fakeroot og et par andre, der sikkert
allerede er installeret (se hele listen i
/usr/share/doc/kernel-package/README.gz).
På denne måde vil du få en .deb ud af din kerne-kildekode og, hvis du har
ikke-standard moduler, også lave en tilpasset afhængig .deb af disse. Det er
en bedre måde at håndtere kerneaftryk på; /boot vil indeholde
kernen, System.map og en log over den aktive opsætningsfil.
Bemærk, at du ikke er nødt til at oversætte din kerne på Debians måde,
men vi synes, at det rent faktisk gør det nemmere og sikrere at bruge
pakkesystemet til at håndtere din kerne. Faktisk kan du hente kildekoden
direkte fra Linus fremfor kernel-source-2.2.20, og stadig bruge
kernel-package-oversættelsesmetoden. Selvom 2.2.20-kernen stadig
bruges i Woody under installationen, fås nyere 2.4-kerner som kerneaftryk.
Bemærk også, at den fulde dokumentation om brugen af
kernel-package ligger i
/usr/share/doc/kernel-package. Dette kapitel giver kun en kort
introduktion.
Vi vil herefter gå ud fra, at din kerne-kildekode ligger i
/usr/local/src, og at din kerneversion er 2.2.20. Opret et
katalog under /usr/local/src som root og ret ejeren af dette
katalog til din almindelige ikke-root-konto. Gå til det katalog, hvor du vil
udpakke kerne-kildekoden (cd /usr/local/src), og udpak — som
ikke-root — kildekoden (tar xIf
/usr/src/kernel-source-2.2.20.tar.bz2), og skift katalog til dette
(cd kernel-source-2.2.20/). Nu kan du sætte kernen op. Hvis X11
er installeret, gøres dette med make xconfig, ellers bruges
make menuconfig (dette kræver pakken ncurses-dev).
Giv dig tid til at læse skærmhjælpen grundigt. Når du er i tvivl, er det
typisk det sikreste at medtage den enheds-driver (den programstump, der
håndterer maskindelene, såsom netkort, SCSI-controllere o.s.v.), du er i tvivl
om. Advarsel: andre indstillinger, der ikke vedrører bestemte maskindele, bør
bevare standardindstillingen, hvis du ikke forstår dem. Glem ikke at vælge
"Kernel module loader" under "Loadable module support"
(dette valg er ikke gjort i standardindstillingen). Uden dette, vil du få
problemer med din Debianinstallation.
Rens kildekode-træet og nulstil kernel-package-indstillingerne.
Dette gøres med make-kpkg clean.
Oversæt derefter kernen: fakeroot make-kpkg --revision=custom.1.0 kernel_image. Versionsnummeret "1.0" kan ændres efter ønske. Det er blot et versionnummer, som du selv kan bruge til at holde styr på dine oversatte kerner. Du kan ligeledes ændre "custom" til ethvert andet ord (f.eks. et maskinnavn). Kerneoversættelsen kan tage en hel del tid, afhængig af, hvor kraftig din maskine er.
Hvis du har brug for PCMCIA-understøttelse, skal du også installere pakken
pcmcia-source. Udpak den som root i kataloget
/usr/src (det er vigtigt, at modulerne ligger i
/usr/src/modules, hvor de forventes at ligge). Kør derefter
make-kpkg modules_image som root.
Når oversættelsen er afsluttet, kan du installere din hjemmebyggede kerne som
enhver anden pakke. Kør dpkg -i
../kernel-image-2.2.20-underarkt_custom.1.0_i386.deb som
root. underarkt-delen er en valgfri underarkitektur, såsom
``i586'', afhængig af, hvilke kerneindstillinger, du har valgt. dpkg -i
kernel-image... vil installere kernen sammen med nogle andre, gode
støttefiler. For eksempel vil System.map blive installeret
korrekt (nyttigt til af fejlfinde en kerne), og/boot/config-2.2.20
vil indeholde dine aktuelle kerneindstillinger. Din nye pakke
kernel-image-2.2.20 er også klog nok til automatisk at benytte din
platforms opstartsindlæser til at opdatere dine opstartsindstillinger, så du
kan starte op uden at køre opstartsindlæseren. Hvis du har lavet en
modul-pakke — f.eks. hvis du har PCMCIA — skal du også installere
denne pakke.
Nu er det tid at genstarte systemet: Læs enhver advarsel, ovenstående trin måtte have givet grundigt, og kør så shutdown -r now.
Flere oplysninger om kernel-package ligger i
/usr/doc/kernel-package.
Installationsvejledning for Debian GNU/Linux 3.0 på Intel x86
version 3.0.22, 14 March, 2002