Næste trin er at installere kernen og kernemodulerne på dit nye system.
Du vil få en menu over enheder, hvorfra du kan installere kernen og modulerne. Husk, at du kan bruge enhver tilgængelig enhed, og at du ikke er begrænset til at skulle bruge det samme medie, som du startede op med (Se Hvordan systemets installationsfiler skaffes, Kapitel 4).
Bemærk, at de valgmuligheder, du får, afhænger af hvilket udstyr
dbootstrap has fundet. Hvis du installerer fra en officiel
cd-rom, bør programmet automatisk gøre det rigtige. Endda uden at spørge
hvilken enhed, der skal installeres fra (medmindre du starter op med
verbose-parameteren). Når du bliver bedt om cd-rommen, skal du
lægge den første cd i drevet.
Hvis du installerer fra et lokalt filsystem, kan du vælge mellem to muligheder.
Vælg "harddisk", hvis diskpartitionen ikke er monteret endnu, og
"monteret", hvis den er. I begge tilfælde vil systemet først kigge
efter filer i dists/woody/main/disks-i386/current. Hvis den ikke
finder disse filer, vil du blive bedt om at ``Vælg Debianarkiv-sti'' —
det er det katalog på disken, hvor du har lagt de krævede installationsfiler.
Hvis du har Debianarkivet spejlet lokalt, kan du bruge det ved at angive det
katalog, hvor det ligger. Det er ofte i /archive/debian. Sådanne
arkiver karakteriseres ved katalogstrukturer såsom
debian/dists/woody/main/disks-i386/current. Du kan indtaste stien
manuelt eller bruge <...>-knappen til at gennemse
filsystemtræet.
Efter valg af medie vil du blive spurgt om det præcise katalog, der indeholder
de ønskede filer (som kan afhænge af din underarkitektur). Bemærk, at systemet
kan være ret følsomt over for, at filerne ligger nøjagtigt på det sted, der
angives, inklusive eventuelle underkataloger. Se loggen i tty3 (se Brug af skallen og visning
af log, Section 5.7.1), hvor dbootstrap logger de
filplaceringer den leder i.
Hvis der optræder en "standard"-mulighed, bør du bruge den. Ellers
prøv "liste"-funktionen, hvor dbootstrap vil prøve at
finde filerne selv (men bemærk, at det kan tage ret lang tid, hvis du benytter
NFS). Som en sidste udvej kan du "manuelt" angive kataloget.
Hvis du installerer fra disketter, får du brug for Rescue Floppy (som sikkert allerede sidder i drevet) efterfulgt af Driver Floppies.
Hvis du vil installere kernen og modulerne via netværk, kan du gøre dette ved at vælge "netværk" (HTTP) eller "nfs". Dine netkort skal understøttes af standardkernen (se Andet udstyr, Section 2.5). Hvis "nfs"-muligheden ikke optræder, er du nødt til at vælge ``Annullér'' og gå tilbage og vælge ``Sæt netværk op''-trinnet (se ``Sæt netværk op'', Section 7.7), før du returnerer til dette trin.
Vælg "nfs" og angiv din NFS-servers navn og sti overfor
dbootstrap. Forudsat, at du har lagt aftrykkene til rednings- og
driver-disketterne på det rigtige sted på NFS-serveren, skulle disse filer være
tilgængelige til installation af kerne og moduler. NFS-filsystemet vil blive
monteret under /instmnt. Vælg filernes placering som for
"harddisk" eller "monteret".
Vælg "netværk" og angiv Debianarkivets URL og sti til
dbootstrap. Det forvalgte vil normalt virke fint for ethvert
officielt Debian-filspejl, selvom du retter serverdelen. Du kan vælge at hente
filerne gennem en mellemvært (proxy). Angiv blot serveren ...this
sentence isn't finished...
Hvis du installerer en diskløs arbejdsstation, bør du allerede have sat netværket op som beskrevet i ``Sæt netværk op'', Section 7.7. Du skulle nu have muligheden for at installere kernen og modulerne via NFS. Fortsæt med "nfs", som beskrevet ovenfor.
Andre trin kan være påkrævet for andre installationsmedier.
Der er et alternativt trin inden ``Sæt enheds-drivermoduler op''-menuen, der hedder ``Sæt PCMCIA-understøttelse op''. Denne menu bruges til at aktivere understøttelse af PCMCIA.
Hvis du har PCMCIA, men ikke installerer dit Debiansystem med det (f.eks. ved at installere via et PCMCIA ethernet-kort), behøver du ikke at sætte PCMCIA op nu. Du kan uden videre sætte PCMCIA op og aktivere det senere, når installationen er overstået. Hvis du derimod vil installere gennem et PCMCIA-netkort, er du nødt til at vælge dette alternativ og sætte PCMCIA op før du sætter netværket op.
Vælg alternativet under ``Sæt enheds-drivermoduler op'', hvis du skal
installere PCMCIA. Du vil blive spurgt, hvilken PCMCIA-controller, dit system
har. I de fleste tilfælde vil det være en i82365. I nogle
tilfælde vil det væretcic. Hvis du er i tvivl, kan de se det i
specifikationerne på den bærbare computer. Du kan normalt efterlade de
efterfølgende valgmuligheder tomme. Noget udstyr kræver dog specialangivelser
her. I så tilfælde indeholder Linux PCMCIA
HOWTO masser af oplysninger, hvis standardindstillingen ikke virker.
I visse sjældne tilfælde kan du også få brug for at læse og redigere filen
/etc/pcmcia/config.opts. Du kan åbne din sekundære virtuelle
terminal (venstre Alt-F2) og redigere filen her, og derefter sætte din
PCMCIA op igen, eller manuelt gennemtvinge genindlæsning af modulerne med
kommandoerne insmod og rmmod.
Så snart PCMCIA er sat op og installeret, kan du hoppe tilbage og sætte dine enhedsdrivere op, som beskrevet i næste afsnit.
Vælg menupunktet ``Sæt enheds-drivermoduler op'' for at sætte enhedsdriverne op, dvs. kernemodulerne.
Først vil du blive spurgt, om du vil indlæse yderligere kernemoduler fra en
producents diskette. De fleste kan springe dette trin over, da det kun kan
bruges, hvis der kræves lukkede eller ikke-standard moduler til dit udstyr (for
eksempel til en bestemt SCSI-controller). Den vil lede efter modulerne på
disketten på placeringer som /lib/modules/diverse (hvor
diverse kan være ethvert underkatalog med kategorier af
kernemoduler). Alle fundne filer vil blive kopieret til den disk, du
installerer til, så de kan blive sat op i næste trin.
Derefter vil programmet modconf blive kørt. Det er et simpelt
program, der viser kategorier af kernemoduler og lader dig gennemgå de
forskellige kategorier, så du kan udvælge de moduler, du vil installere.
Vi anbefaler, at du kun sætter de enheder op, der kræves for at installationsprocessen, og ikke i forvejen er fundet af kernen. Mange behøver slet ikke at sætte kernemodulerne op.
For eksempel kan du være nødt til eksplicit at indlæse et netkorts driver fra net-sektionen, en SCSI-disk-driver fra scsi-sektionen eller en driver til en speciel cd-rom fra cdrom-sektionen. De enheder du sætter op, vil blive indlæst automatisk, hver gang dit system starter op.
Visse moduler kræver angivelse af parametre. For at se hvilke parametre, der er relevante, må du tjekke dokumentationen for den aktuelle kernedriver.
Også efter, at systemet er installeret, kan du sætte dine moduler op igen med
programmet modconf.
Hvis installationssystemet ikke finder et netkort, vil det give dig skærmen ``Angiv værtsnavn''. Selv hvis du ikke har et netværk, eller din netforbindelse er midlertidig (f.eks. en modemforbindelse), skal din maskine have et navn.
Hvis installationssystemet derimod finder et netkort, vil den sende dig til trinnet ``Sæt netværk op''. Hvis systemet ikke lader dig køre dette trin, er det fordi det ikke kan finde nogen netkort på dit system. Hvis du har et netkort, betyder dette, at du nok sprang over opsætningen af netværksenheden tilbage i ``Sæt enheds-drivermoduler op'', Section 7.6. Hop tilbage til det trin og se efter net-enheder.
Hvis systemet har fundet mere end ét netkort, når du kommer til ``Sæt netværk
op''-trinnet, vil det bede dig vælge, hvilken enhed, du ønsker at sætte op. Du
kan på dette tidspunkt kun sætte én op. Efter installationen kan du sætte
yderligere netkort op — se man-siden interfaces(5).
Hvis dbootstrap opdager, at du har sat PCMCIA op (``Sæt PCMCIA-understøttelse
op'', Section 7.5), vil du blive spurgt om dit netkort er et PCMCIA-kort.
Dette vil afgøre hvordan og hvor, netværket skal sættes op.
Derefter vil dbootstrap spørge dig, om du vil bruge en DHCP- eller
BOOTP-server til at sætte netværket op. Hvis du kan, bør du sige ``Ja'', da du
så kan springe resten af dette afsnit over. Forhåbentlig får du svaret
``Opsætning af netværket med DHCP/BOOTP lykkedes.''. Spring frem til ``Installér basissystem'',
Section 7.8. Hvis opsætningen mislykkes, så prøv at tjekke kablerne eller
kig på loggen i tty3. Ellers kan du fortsætte opsætningen af netværket
manuelt.
For manuelt at sætte netværket op, vil dbootstrap stille nogle
spørgsmål om dit netværk. Udfyld svarene fra Oplysninger, du får brug for, Section
3.3. Systemet vil derefter opsummere dine netværksoplysninger og bede dig
bekræfte disse. Herefter skal du angive det netkort, din primære
netforbindelse benytter. Normalt vil det være "eth0" (den første
ethernet-enhed).
Et par tekniske detaljer, som du måske, måske ikke, vil have glæde af:
Programmet antager, at netværkets IP-adresse er det bitvist OG af dit systems
IP-adresse og din netmaske. Det vil gætte rundsendings-adressen (eng:
"Broadcast Address") som bitvist ELLER mellem systemets IP-adresse og
den bitvise negation af netmasken. Det vil gætte på, at dit adgangspunkt (eng:
"gateway) også er din DNS-server. Brug systemets gæt, hvis du ikke kan
finde svarene selv — du kan ændre dem så snart systemet er installeret
ved at rette i filen /etc/network/interfaces. Alternativt kan du
installere pakken etherconf, som vil lede dig gennem
netværksopsætningen.
Det næste trin er installationen af basissystemet. Basissystemet er en minimal samling pakker, der udgør et fungerende, simpelt, selvstændigt system. Det fylder mindre end 70MB.
Under trinnet ``Installér basissystem'' vil du få valget mellem enheder, du kan installere basissystemet fra, hvis du ikke installerer fra en cd-rom. Hvis du installerer fra en officiel cd-rom, vil du ganske enkelt blive bedt om at indsætte den.
Hvis du installerer basissystemet over netværket, skal du vide at nogle af
trinnene kan tage ganske lang tid, og man kan ikke altid tydeligt se
fremgangen. Specielt kan systemet virke frosset under indlæsningen af
Packages.gz i starten og installationen af basis- og essentielle
pakker. Giv dem god tid. Du kan bruge df -h i konsol 2 til at
overbevise dig selv om, at disken rent faktisk ændrer indhold.
Hvis systemet derimod låses med det samme, mens det henter en fil
kaldetRelease, kan du godt gå ud fra, at netværksarkivet ikke blev
fundet, eller at der er et problem med det.
Hvis du installerer basissystemet fra harddisken skal du bare henvise
installationsprogrammet til placeringen af basedebs.tar på samme
måde som når du installerer kernen og modulerne.
Installationsvejledning for Debian GNU/Linux 3.0 på Intel x86
version 3.0.22, 14 March, 2002