Dette kapitel beskriver, hvilket udstyr der kræves for at komme i gang med Debian. Der er også henvisninger til yderligere information om maskindele, der understøttes af GNU og Linux.
Debian har ikke flere krav til udstyret end Linuxkernen og GNU-værktøjerne har.
Derfor kan Debian køre på enhver arkitektur eller platform, som Linuxkernen,
libc og gcc findes til og hvor disse findes i Debianudgaver. Der
er flere detaljer om i386-arkitektursystemer, som er testet med Debian, på
siderne om Debianudgaver http://www.debian.org/ports/i386/.
Frem for at forsøge at beskrive alle de maskinopsætninger, der understøttes for Intel x86, vil kapitlet give generelle oplysninger og henvisninger til, hvor yderligere information findes.
Debian 3.0 understøtter ni større arkitekturer og adskillige 'varianter' for hver arkitektur.
Arkitektur | Debian variant
---------------------+-----------------------
Intel x86-baseret | i386
| - vanilla
| - idepci
| - compact
| - bf2.4 (eksperimentel)
|
Motorola 680x0: | m68k
- Atari | - atari
- Amiga | - amiga
- 68k Macintosh | - mac
- VME | - bvme6000
| - mvme147
| - mvme16x
|
DEC Alpha | alpha
| - generic
| - jensen
| - nautilus
|
Sun SPARC | sparc
| - sun4cdm
| - sun4u
|
ARM og StrongARM | arm
| - netwinder
| - riscpc
| - shark
| - lart
|
IBM/Motorola PowerPC | powerpc
- CHRP | - chrp
- PowerMac | - powermac, new-powermac
- PReP | - prep
- APUS | - apus
|
HP PA/RISC | hppa
- PA/RISC 1.1 | - 32
- PA/RISC 2.0 | - 64
|
Intel ia64-baseret | ia64
|
MIPS (big endian) | mips
- SGI Indy/I2 | - r4k-ip22
|
MIPS (little endian) | mipsel
- DEC Decstation | - r4k-kn04
| - r3k-kn02
|
IBM S/390 | s390
- MP3000, G6, G7 | - s390 eller s390-tape
|
---------------------+----------------------------
Dette dokument omfatter installationen for i386-arkitekturen. Hvis du
har brug for oplysninger om andre af de arkitekturer, Debian understøtter, kan
du kigge på Debian-udgaver-siderne.
Alle oplysninger om understøttelse af enkelte enheder findes i Linux Hardware
Compatibility HOWTO. Dette afsnit beskriver kun det mere
grundlæggende.
Næsten alle x86-baserede processorer er understøttede. Det gælder også AMD- og Cyrix-processorer, ligesom nyere processorer som Athlon, K6-2 og K6-3 understøttes. Dog vil Linux ikke køre på en 286'er eller en tidligere processor.
Systembussen er den del af bundkortet, det gør de muligt for CPU'en at kommunikere med andre dele såsom lagerenheder. Din computer skal benytte en ISA, EISA, PCI, MCA (bruges i IBM's PS/2-serie) eller VESA Local Bus (VLB, nogen gange kaldet VL-bus).
Du bør bruge et VGA-kompatibelt grafikkort til konsol-terminalen. Næsten ethvert moderne grafikkort er kompatibelt med VGA. Ældgamle standarder som CGA, MDA eller HGA burde også fungere, forudsat at du ikke skal bruge X11-understøttelse. Bemærk, at X11 ikke bruges under installationsprocessen.
Debians understøttelse af grafikkort bestemmes af det underliggende XFree86
X11-system. Den nyere AGP-videobus er i virkeligheden en tilpasset
PCI-specifikation, så de fleste AGP-grafikkort fungerer under XFree86.
Detaljer om understøttede grafikbusser, -kort, skærme og pegeredskaber findes
på http://www.xfree86.org/.
Debian 3.0 indeholder X11-version 4.1.0.
Bærbare computere understøttes også. Bærbare er ofte specialiserede eller
indeholder specielle maskindele. Tjek Linux
bærbare-sider for at se hvor godt netop din bærbare fungerer under
Linux.
Understøttelse af flere processorer — også kaldet "symmetrisk multi-processing" eller SMP — understøttes for denne arkitektur. Dog bruger Debian 3.0's standard-kerneaftryk ikke SMP. Dette burde ikke forhindre installation, da den almindelige ikke-SMP-kerne burde kunne starte SMP-systemer op. Kernen bruger ganske enkelt kun den første CPU.
For at gøre brug af flere processorer er du nødt til at erstatte Debians standardkerne. Beskrivelsen af, hvordan du gør dette, kan du finde i Oversættelse af en ny kerne, Section 9.5. Du kan aktivere SMP ved at vælge "symmetric multi-processing" under punktet "General" i kerneopsætningen (gældende for kerneversion 2.2.20).
I mange tilfælde vil den første opstart ske fra disketter med redningsdisketten. Normalt er alt, hvad du behøver, et høj-densitets (1440 kilobyte) 3,5-tommers diskettedrev. Der findes også højdensitets-, 5,25-tommers installations-disketteaftryk (1200 k).
Nogle arkitekturer understøtter cd-rom-baserede installationer. På systemer, der understøtter opstartbare cd'er, bør du kunne lave en installation helt uden brug af disketter. Selvom dit system ikke kan opstarte fra en cd-rom, kan du bruge cd-rommen sammen med de andre teknikker til at installere dit system, så snart du er startet op på en anden måde. Se Opstart fra en cd-rom, Section 5.2.
Både SCSI- og IDE/ATAPI-cd-rommer understøttes. Derudover er alle de specielle
cd-grænseflader, som Linux understøtter, også understøttet af
opstartsdisketterne (f.eks. Mitsumi og Matsushita). Dog kræver mange af disse
modeller specielle opstartsparametre eller anden hjælp for at fungere, og man
skal ikke regne med at kunne starte op fra de specielle cd-grænseflader.
Linux cd-rom
HOWTO indeholder dybdegående information om brugen af cd-rommer
under Linux.
Opstart af installationssystemet fra en harddisk er også en mulighed for mange arkitekturer.
Du kan også starte dit system op via netværket. En anden mulighed er diskløs opstart fra lokalnetværket og NFS-montering af alle de lokale filsystemer — du skal nok bruge mindst 16MB ram til en diskløs installation. Efter at styresystemets kerne er installeret, kan du installere resten af dit system på enhver form for netværksforbindelse (bl.a. PPP efter installation af basissystemet) med FTP, HTTP eller NFS.
Debians opstartsdisketter indeholder en kerne, som er designet til at virke på flest mulige systemer. Desværre giver det en større kerne, som indeholder mange drivere, der ikke vil blive brugt af din maskine (se hvordan du bygger din egen kerne i Oversættelse af en ny kerne, Section 9.5). Generelt prioriteres det højt at understøtte flest mulige enheder, for at Debian kan installeres på flest mulige systemer.
Debians installationssystem understøtter generelt disketter, IDE-drev, IDE-disketter, parallelports-IDE-enheder, SCSI-controllere og -drev. De understøttede filsystemer omfatter blandt andre MINIX, FAT, Win32 FAT-udvidelser (VFAT). Bemærk, at NTFS ikke understøttes af installationssystemet. Det kan dog senere tilføjes, som beskrevet i Oversættelse af en ny kerne, Section 9.5).
Disk-grænseflader, der emulerer "AT"-harddiskgrænsefladen, som ofte
kaldes MFM, RLL, IDE eller ATA, understøttes. Meget gamle 8-bit
harddisk-controllere, der blev brugt i IBM's XT-computer, understøttes kun som
et modul. SCSI-disk-controllere fra mange forskellige producenter er
understøttede. Der er flere detaljer i Linux Hardware
Compatibility HOWTO.
IDE SCSI-drev og visse SCSI-controllere understøttes ikke, herunder:
Du skal have mindst 12MB hukommelse og 110MB harddisk-plads. Et minimalt, konsolbaseret system (alle standardpakkerne) kræver 250MB. For at installere en rimelig mængde programmer med X-vinduesystemet samt enkelte udviklingsprogrammer og biblioteker, skal du bruge mindst 400MB. En mere eller mindre komplet installation vil kræve omkring 800MB. For at installere alt, hvad Debian tilbyder, skal du nok bruge omkring 2GB. Faktisk giver det ikke engang mening at installere det hele, da visse pakker udelukker hinanden.
Visse netkort understøttes ikke af de fleste af Debians installationsdisketter
(på trods af at en tilpasset Linuxkerne kan bruge dem), såsom AX.25-kort og
-protokoller, 3Com EtherLink Plus (3c505) og EtherLink16 (3c507), NI5210-kort,
NE2100-kort, NI6510 og NI16510 EtherBlaster-kort, SEEQ 8005-kort, Schneider
& Koch G16-kort, Ansel Communications EISA 3200, kort baseret på
Winbond-840 (f.eks. Realtek-100A), nogle af de nyere Tulip-baserede kort og
Zenith Z-Notes indbyggede netkort. Følgende netkort understøttes af varianten
"bf2.4": kort baseret på Winbond-840, nyere Tulip-baserede kort,
National Semiconductors DP8381x/DP8382x-serier series og Sundance ST201
"Alta". Microchannel (MCA) netkort understøttes ikke af
standardinstallationssystemet, men du kan finde nogle (gamle) instruktioner på
Linux på
MCA og Linux
MCA diskussionsarkiver. Heller ikke FDDI-netværk understøttes af
installationsdisketterne, hverken kortene eller protokollerne. Du kan bygge
din egen kerne, der understøtter kort, der ellers ikke understøttes og erstatte
den på installationsdisketten (se Udskiftning af
kernen på redningsdisketten, Section 10.3).
For ISDN understøttes D-kanal-protokollen for (gamle) tyske 1TR6 ikke. Spellcaster BRI ISDN-kort understøttes heller ikke af opstarts-disketterne.
Lydkort understøttes ikke fra starten. Men som allerede nævnt ovenfor, beskriver Oversættelse af en ny kerne, Section 9.5, hvordan du oversætter din egen kerne.
Linux understøtter en lang række udstyr som f.eks. mus, printere, skannere,
PCMCIA- og USB-enheder. De fleste af disse enheder er dog ikke påkrævede under
installationen. USB-tastaturer kræver muligvis yderligere opsætning (se USB-tastaturer, Section
3.6.4.4). Dette afsnit giver oplysninger om enheder, der ikke
understøttes af installationssystemet, selvom de kan være understøttet af
Linux. Se igen Linux Hardware
Compatibility HOWTO for at afgøre, om dit udstyr understøttes af
Linux.
USB-udstyr understøttes af varianten "bf2.4". Hvis det viser sig, at der er nogle USB-enheder, du ikke kan bruge, kan du opgradere til kerne 2.4.x senere.
Bemærk, at almindelige kerner ikke understøtter serielle porte, der er
nummereret højere end fire (/dev/ttyS3). Du må enten nøjes med de
tilgængelige porte eller bygge din egen kerne. (Se Udskiftning af
kernen på redningsdisketten, Section 10.3).
Flere leverandører sælger systemer med Debian eller andre
GNU/Linux-distributioner præinstalleret. Du skal muligvis betale mere for
dette, men så får du til gengæld en vis sikkerhed for, at maskinen virker godt
under GNU/Linux. Hvis du er nødt til at købe en maskine, hvor Windows følger
med, skal du nøje læse den licens, der følger med Windows. Det kan være muligt
at afvise licensen og få en rabat hos din leverandør. Se alle detaljerne på
http://www.linuxmall.com/refund/.
Hvad enten du køber et system med Linux installeret eller ej — selv et brugt system — er det stadig vigtigt at tjekke, at udstyret understøttes af Linuxkernen. Tjek, om dine maskindele er nævnt i referencerne ovenfor. Lad en eventuel sælger vide, at du er ude efter et Linuxsystem. Støt Linuxvenlige producenter af udstyr.
Visse producenter vil ganske enkelt ikke oplyse os om, hvordan man skriver drivere til deres udstyr. Andre vil ikke lade os få adgang til dokumentationen uden en fortrolighedsaftale, der ville forhindre os i at frigive kildeteksten til Linux. Et eksempel er de Nvidia graikchips, der bruges i mange nyere 3D grafikkort. Andre producenter af grafikchips — f.eks. ATI og Matrox — lægger deres dokumentation åbent frem.
Da vi ikke har fået adgang til dokumentationen til disse enheder, fungerer de ganske enkelt ikke under Linux. Du kan hjælpe ved at bede producenterne af udstyret om at frigive dokumentationen. Hvis tilstrækkeligt mange spørger, vil de opdage, at samfundet bag frit programmel er et vigtigt marked.
En foruroligende udvikling er væksten i Windows-specifikke modemer og printere. I visse tilfælde er de specielt designet til at blive benyttet af styresystemet Microsoft Windows, og har betegnelserne "WinModem" eller "Lavet specielt til Windows". Det gøres generelt ved at fjerne de indbyggede processorer i udstyret og lægge mere af arbejdet over til Windows-driveren, der kører på din computers hovedprocessor. Dette gør udstyret billigere, men besparelsen kommer ofte ikke brugeren til gode, og udstyret kan endda være dyrere end tilsvarende enheder, der har beholdt deres indbyggede intelligens.
Du bør undgå Windows-specifikke maskindele af to grunde. For det første afsætter producenterne generelt ikke resurser til at skrive en Linuxdriver. Oftest er maskin- og programgrænsefladen "lukket", så dokumentationen ikke er tilgængelig uden en fortrolighedsaftale. Det forhindrer, at den bruges til Frit Programmel, da udviklere af Frit Programmel frigiver kildeteksten til deres programmer. Den anden grund er, at når enheder som disse har fået fjernet deres indbyggede processorer, skal styresystemet udføre disses arbejde. Ofte med realtids-prioritet, så CPU'en ikke kan udføre programmer, mens den bruger disse enheder. Da den typiske Windows-bruger ikke bruger samtidige processer nær så meget som en Linuxbruger, håber producenterne, at Windows-brugeren ikke vil bemærke den byrde, disse maskindele lægger på deres CPU. Dog lider ethvert multiproces-styresystem, selv Windows 95 eller NT, under lavere ydelse, når producenterne sparer på regnekraften i deres enheder.
Du kan forbedre situationen ved at opfordre disse producenter til at frigive
dokumentationen og andre nødvendige resurser, der er nødvendige for at vi kan
programmere deres udstyr. Men den bedste strategi er ganske enkelt at undgå
den slags udstyr indtil det bliver markeret som fungerende i Linux Hardware
Compatibility HOWTO.
Hvis du beder om paritets-ram i en computerhandel, vil du sandsynligvis få virtuelle paritets-ramklodser i stedet for ægte paritets-ram. Virtuel paritets-SIMM'er kan ofte (men ikke altid) kendes på, at de kun har én chip mere end den tilsvarende ikke-paritets-SIMM, og at denne chip er mindre end alle de andre. Virtuel paritets-SIMM'er fungerer præcis som ikke-paritets hukommelse. De kan ikke advare dig, hvis du har en enkelt-bits ram-fejl på samme måde som ægte paritets-ram gør på et bundkort, der understøtter paritet. Betal aldrig mere for virtuel paritets-SIMM'er end for ikke-paritets-ram. Forvent at skulle betale en smule mere for ægte paritets-SIMM'er, da du rent faktisk køber en ekstra bit for hver 8 bits.
Hvis du vil have flere oplysninger om Intel x86-ram, og hvad der er bedst at
købe, kan du se PC Hardware
FAQ.
Installationsvejledning for Debian GNU/Linux 3.0 på Intel x86
version 3.0.22, 14 March, 2002